Fagligt og personligt lederskab
 
I arbejdet med virksomheder har vi erfaret, at faglighed, effektivitet, systematik og målstyring generelt bliver vægtet meget højt. Vi mener selvfølgelig også at den velanvendte faglighed er helt afgørende for en virksomheds styring og succes.
 
En overvejende del af de virksomheder, vi har arbejdet sammen med, har brugt en eller flere former for hjælperedskaber til styring, systematisering og effektivisering. Det være sig værktøjer som Pipelinestyring, Solution Selling, LEAN, Six SIGMA etc. Disse værktøjer har til fælles, at de underbygger faglighed, kvalitet og produktivitet og skaber bedre overblik over styrker og indsatsområder i virksomheden.

For at kunne agere Fagligt/Sagligt er der behov for at kunne mestre de personlige og sociale kompetencer (Det personlige lederskab/ Gruppe relationerne).
Erkendelse af egne og andres ”reelle” evner er en forudsætning for succes.

Hvis individet ikke får opfyldt de personlige behov, tryghed, oplevelse af fælles retning vil det kunne resultere i manglende deltagelse og gennemslagskraft.

Er de sociale kompetencer ikke tilgodeset, kan det få den konsekvens, at de kampe der burde fore gå på det personlige og gruppe relationelle niveau kommer til at blive en kamp på faglighed. ”Din løsning er ikke rigtig.. ” kan være funderet i andet end faglighed.Som illustration vises herunder en ”tillempet” Maslows behovspyramide, vi kalder den Kompetence pyramiden.

Behovspyramide
 Fig.: Adfærd vs. Behov

Hvis fagligheden er overudviklet i forhold til de grundlæggende kompetencer, som personlig lederskab og social kompetence, er det det vi primært må forholde os til.
Hvis de basale kompetencer ikke udvikles sideløbende, når man tilføjer et højt niveau af faglighed (f.eks. en projektlederuddannelse), bliver udbyttet skuffende og det professionelle løft bliver sværere at fastholde.

 | highPerformer - Sanderhusvej 1 - 4690 - Haslev - 4466 8788 | Sitemap | Forretningsbetingelser | Kontaktdetaljer |