Teambuilding

Teambuilding er en metode til at opbygge samarbejdet i en gruppe. Vi hjælper folk til at komme tættere på hinanden og dermed forebygge konflikter.
Teambuilding kan foregå som forskellige forløb, der kan kombineres med hinanden og have forskellig længde – og kan være for både små og helt store grupper.
Gennem teori og praksis udfordres deltagerne og opnår et bedre kendskab til hinanden.

I bliver bedre til at samarbejde!

Vores instruktører har over 12 års erfaring med team- og organisationsudvikling. Sammen med os er I i trygge hænder og bliver optimalt udfordret og udviklet.

 

Vores fire dages teamudvikling er en intens oplevelse. I får motivation og teori pakket ind i en kombination af udendørsøvelser og indendørs undervisning.

Vi starter kurset med en foranalyse hos jer hvor vi sammen definerer målet/ succes kriterierne for kurset.

Næste trin er en forberedelsesfase hvor vi møder deltagerne i en 3-4 timers workshop. På denne workshop tager vi normalt udgangspunkt i forskellige teorier fra. F.eks. Anthony Robbins, Stephen R. Covey og Torben Wiese.

Kurset opbygges efter jeres ønske og starter f.eks torsdag aften efter arbejdstid og kører til søndag frokost.

Den sidste del af kurset er udarbejdelse af en handlingsplan for integration af indlært stof.

For at fastholde det opnåede momentum anbefaler vi at coache deltagerne efterfølgende. Vores erfaring viser os at effekten af deltagernes motivation vil være fuldt aftaget efter 4 måneder hvis ikke de fastholdes med f.eks. coaching, her vil motivationen også falde indtil individerne selv tager ejerskab af processen.

 | highPerformer - Sanderhusvej 1 - 4690 - Haslev - 4466 8788 | Sitemap | Forretningsbetingelser | Kontaktdetaljer |